Sorgramt mor skriver sms’er til sin døde søn: Pludselig får hun svar

Nogle uger efter sønnens død begyndte hun at sende sms’er, hvor hun skrev, at hun savnede ham og elskede ham. Efter flere sms’er fik hun en dag pludseligt svar.

Da Taylor Thyfault var teenager skrev han en liste over ting, han gerne ville opnå med sit liv.

Han ville gøre en forskel for sig selv og andre, og han har turde sætte sig nogle mål og gå efter dem. Listen viste han til sin mor, som han havde et tæt forhold til.

Taylor blev sidenhen uddannet i hæren, hvilket var en af de ting, der stod på listen. Han havde allerede været udsendt som blot 21-årig, da han aftjente sidste del af sin uddannelse ved beredskabet i Colorado. Det skriver USA Today.

D635836066128377231-635834600036228996-IMG-0015en 23. maj i år fik han og en kollega meldinger om, at politiet var i gang med en intens biljagt, der rykkede i nærheden af, hvor han og kollegaen befandt sig.

De begyndte at afspærre en motorvej for at stoppe flugtbilisten, men da jagten nåede til deres afspærring, overså flugtbilisten afspærringen med det resultat, at Taylor Thyfault blev ramt og dræbt på stedet.

Kort forinden nåede Taylor Thyfault at advare en lastbilchauffør om at komme væk fra stedet, hvilket reddede chaufførens liv. Det var typisk Taylor, siger hans mor, Carol Adler efterfølgende.

– Hvis du spurgte ham, om han ville gøre det samme igen, så ville han sige ja, for han ofrede altid sig selv for andre. Han levede og åndede for det job, siger hun til mediet USA Today.

Hun savner naturligvis sin søn utroligt meget, og savnet bliver kun større af, at hun var vant til at sms’e med ham hver eneste dag. De var meget tætte, og Carol fandt derfor efterfølgende trøst ved at sms’e sønnens nummer på de dage, hvor hun savnede ham mest.

Nogle uger efter sønnens død begyndte hun at sende sms’er, hvor hun skrev, at hun savnede ham og elskede ham. Efter flere sms’er fik hun pludselig svar.

Betjent Kell Hulsey fra Greeley Politi havde først ignoreret beskederne, fordi han tænkte, at de var sendt forkert, men en dag skrev han tilbage, at Carol vidst havde fået forkert nummer.

Et kort øjeblik efter skrev Carol, at hun var mor til afdøde Taylor Thyfault. Kell Hulsey tilbød derfor omgående at bede om et nyt nummer til sin arbejdstelefon, men Carol bad ham lade være.

Kell udfører hver dag det job, som hendes afdøde søn ville have gjort, hvis han var i live. Hun fortalte Kell om Taylors drømmejob, og det berørte betjenten, der har været 33 år i branchen, og som egentlig var ved at være en smule træt af den.

– Taylor var ivrig. Han var engageret og han var villig til at udføre et job, der nogle gange kan være virkelig utaknemmeligt, forklarer Kell Hulsey om grunden til, at han nu sms’er med Carol indimellem.

Efter at han er begyndt at få beskederne fra Taylor Thyfaults mor, er han begyndt at værdsætte jobbe mere.

Han får stadig beskeder fra Taylors mor, men mere henvendt til sig – fx beskeder om, at han skal passe på sig selv og spørgsmål om, hvordan han har det.

På den måde tænker de begge, at Taylor stadig gør en forskel, ligesom han drømte om, da han var i live.

Din mening: