Sådan gør du dit sommerhus klar til lejere

dvg9

Sommerhuse er populære som aldrig før! Familien Danmark vælger oftere og oftere at holde ferien ved Vesterhavet fremfor på eksotiske øer. Derfor har du som sommerhusejer måske valgt at udnytte, at du kan tjene penge som udlejer? Foråret er lige om hjørnet, og det betyder sommerhussæson. Så det er nu, du skal gøre dit sommerhus klar! Se hvordan du gør herunder.


Et pænt sommerhus er et populært sommerhus 

Det er vigtigt at gøre dine gæster glade – for glade gæster kommer igen. En måde at gøre dette på er ved at præsentere dem for en pæn og ryddelig feriebolig. Det er ikke rart, hvis dine personlige ejendele ligger og flyder overalt. Men det betyder bestemt ikke, du behøver at frarøve huset for alt din personlighed. For det er netop det, der gør sommerhuset hyggeligt. Så bare lad familiebillederne stå og skufferne stå fyldt. 

Det kan være, du ikke går op i indretning og æstetik? Det er helt okay – men det er der mange, der gør, heriblandt dine gæster. Derfor kan du godt opdatere nogle af dine gamle møbler og hænge pænt kunst op.


Få det praktiske på plads 

Det lyder kedeligt, men det er altafgørende for dit sommerhus’ popularitet. En velkomstbog er et must! Her skal du forklare det praktiske, lige fra hvordan brændeovnen fungerer til den nærmeste købmand. Husk også alt det sjove – seværdigheder i nærheden, de bedste restauranter og de lækreste strande. Spar tid og gør det sjovere at læse ved at vedlægge brochurer.

Det er også vigtigt at huske alle grundlæggende husholdningsartikler – sørg for der er toiletpapir, håndsæbe, vaskemiddel osv. Det vil dine gæster sætte stor pris på.


Sørg for at der er noget at lave 

Som udlejer vil du gerne have, at dine gæster får så god en ferie som muligt – uden at du skal bruge for mange penge selvfølgelig. Der skal være mulighed for at have det sjovt, både på en grå regnvejrsdag og i haven på en solskinsdag. Se efter om du ikke har nogle ting derhjemme, der bare står og samler støv. Ellers kan du finde det meste i en genbrugsbutik til meget lave priser. Til udendørs brug kan det være, du har et par gamle cykler eller havespil, du ikke bruger længere? Det kan også være, du har nogle brætspil og bøger, du kan undvære. 

Er du ikke selv ejer endnu, men overvejer at investere i et sommerhus? Se hvordan du gør ved at klikke her.  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *